blocks_image
FREMSTILLING
FREMSTILLINGSPROCESSEN

Høst og indsamling foregår dels i Vækstcenterets Urtehave og på Marken, hvor der udelukkende dyrkes økologisk, – eller i naturen.

Efter høst tørres planterne, hvorefter de overhældes med ren økologisk mandelolie. Planterne trækker i olien i mindst 3 måneder, hvorefter de sis. Resultatet er smukke gyldne, grønne, røde og orange berigede olier der indeholder planternes skønhed og kraft.

Disse BERIGEDE OLIER er hjertet i Elysias produktion.

De fem SKØNHEDSOLIER og de to Børneolier er udviklet med basis i hver sin berigede olie, og hver sin blanding af æteriske olier. Således får den enkelte olie sin specifikke virkning betinget af de forskellige planters egenskaber.

Den afsluttende fremstillingsproces foregår i Værkstedet. Her duftes, her blandes, her eksperimenteres, her tappes og pakkes.
ELYSIA´s produkter er således resultatet af en langvarig og nænsom håndværksproces.
blocks_image